a-kasse Wiki

Hvad er en a-kasse?

Hvad er en a-kasse? De første a-kasser blev oprettet omkring år 1900 af fagforbundene. Det enkelte fagforbund oprettede en a-kasse for at hjælpe arbejdsløse økonomisk i forbindelse med almindelig arbejdsløshed eller under konflikter. Hvad er en a-kasse? I 1907 blev der gennemført en lov om statsanerkendte a-kasser. Dermed fik en a-kasse statstilskud, dog måtte den enkelte a-kasse ikke længere give støtte ved strejker eller lockout. Hvad er en a-kasse? a-kasse og fagforbund var tæt knyttet, men alligevel kunne man godt melde sig i en a-kasse uden være medlem af et fagforbund. Der var dog usynlige tråde, der bandt a-kasse og fagforbund sammen, så man havde en høj organisationsgrad. Hvad er en a-kasse? I starten var den økonomiske støtte fra en a-kasse begrænset,men i forbindelse med opbygningen af velfærdsstaten blev dagpengebeløb og dagpengelængden kraftigt forhøjet. Hvad er en a-kasse? Omkring 1970 indførtes en reform, således at risikoen overgik fra a-kasse til staten. Arbejdsløshedsforikringen blev nu en statsfinansieret forsikring. Hvad er en a-kasse? I 1979 indførtes Efterløn. Her blev forbindelsen mellem a-kasse og fagforbund styrket. Der blev nemlig stillet krav om flere års a-kasse medlemsskab, hvis man ville være med i ordningen. Hvad er en a-kasse? Den tværfaglige a-kasse blev en mulighed i 2002, da VK regeringen gav mulighed for at oprette den tværfaglige a-kasse udover den faglige a-kasse. Det har betydet, at den gule a-kasse er blevet en betydelig del af a-kasse systemet. En a-kasse er nu blevet en vare. Du kan få en billig a-kasse, hvis du ønsker det. Den gule a-kasse synes at være den billigste a-kasse....

Vejledningssamtaler og CV

Vejledningssamtaler og CV De forskellige A-kasser arbejder med de ledige på forskellige måder, men det kunne foregå som følgende: Du vil komme til at indgå i et obligatorisk vejledningsforløb i din A-kasse, Når du er ledig. Forløbet vil give dig viden om dagpengeregler, og du vil blive vejledet og hjulpet med at vælge og se muligheder for at komme i arbejde. Samtalerne vil fokusere på at afklare dine behov. Som ledig, skal du indgå i et obligatorisk vejledningsforløb i Min A-kasse. Vejledningsforløbet er tilrettelagt, så du får indblik i dagpengeregler og hjælp til at afklare i hvilken retning, du vil gå for at komme enten i uddannelse eller i arbejde igen. Den første samtale i forløbet sigter blandt andet på at afklare dine personlige og arbejdsmæssige kvalifikationer og resurser, dine drømme og muligheder. Du indkaldes til en samtale i løbet af de første 3 uger efter du blev ledig. Der fokuseres meget på vejledningssamtaler og CV, som du i forvejen har oprettet på www.Jobnet.dk, Det gør man for at undersøge om dit CV er i orden og brugbart. Man vil sandsynligvis udarbejde en plan for jobsøgning. Inden for de første 3 måneder indkaldes du til en ny samtale, hvor din jobsøgning gennemarbejdes og der sparres/coaches, så din jobsøgning bliver målrettet. Du vil sandsynligvis blive indkaldt til samtaler hver 3. måned. Der stilles store forventninger til vejledningssamtaler og CV Samtaler på Jobcentret Udover samtalerne med A-kassen vil du også blive indkaldt til samtaler på Jobcentret. Her vil man også snakke arbejdssøgning, men også kigge på...

Arbejdsmarkedsydelse og dagpenge

Hvad er arbejdsmarkedsydelse? Det er en ydelse, der kan afløse dagpenge ydelsen, når du ikke er kommet i arbejde. Den udbetales næste som dagpenge. A-kassen udbetaler, samme regler for med ydelseskort. Hvem kan få arbejdsmarkedsydelse? Arbejdsmarkedsydelsen kan udbetales: Når din dagpengeret fra 6/1 2014 til og med 3/7 2016 er opbrugt. Du skal for at være berettiget til arbejdsmarkedsydelse være: Medlem af en A-kasse og fuldtidsforsikret i A–kassen. Tilmeldt jobcentret og have et CV på Jobnet, være arbejdssøgende og stå til rådighed. Hvor stor er arbejdsmarkedsydelsen? Du får 80 % af den maksimale dagpengesats, hvis du er forsørger, og barnet/børnene er under 18 forsørger af ét barn under 18 år, får du 80 procent af den maksimale dagpengesats i arbejdsmarkedsydelse, ellers får du 60 %. Ydelsen er hverken afhængig af ægtefælles indkomst eller formue. Hvor længe kan man få arbejdsmarkedsydelse? Det er helt afhængigt af din ledighedsperiode, og hvornår din dagpengeret blev opbrugt. Du kan i alt få dagpenge, uddannelses- og arbejdsmarkedsydelse i 208 uger. Det slutter i juli 2016. Det er bestemt, at man nedskriver de 208 uger med 13 uger 2 gange om året. Hvis din dagpenge ret udløb januar 2015, har du ret til 156 ugers ydelse. Arbejdsmarkedsydelse og ferie Når du er på arbejdsmarkedsydelse kan du afholde dine optjente feriedage. Dagpengene er dog lig med arbejdsmarkedsydelsen. Ret til dagpenge Som fuldtidsforsikret opnår du retten til dagpenge efter 1924 arbejdstimer. Som deltidsforsikret efter 1258 arbejdstimer inden for 3 år. Forbrug af dagpengeperioden Du forbruger af din dagpengeperiode ved udbetaling af: Feriedagpenge Sygedagpenge i op til 6 uger Dagpenge under aktivering Din dagpengeperiode nedskrives også, hvis du...

Lønsikring?

Lønsikring er et godt valg. Både forsikringsselskaber og a-kasser tilbyder ekstra forsikring mod arbejdsløshed.  Du skal indbetale et månedligt beløb for at sikre dig ud over dagpengene. Har du så tegnet lønsikring og bliver arbejdsløs, vil du ikke kun få dagpenge, men også modtage et fast månedligt beløb fra din  lønsikring i en fastlagt periode, så afstanden til din tidligere løn vil blive mindsket. Hvad dækker lønsikring? I tilfælde af arbejdsløshed får du et tillæg til dine dagpenge. Du kan forsikre dig op til max. 80 % af din løn. Lønsikring indeholder dækning for såvel arbejdsløshed som uarbejdsdygtighed. Hvem kan tegne lønsikring? Medlemmer af a-kassen kan tegne lønsikring Du skal være mellem 18-55 år (lønsikring løber til du er 60 år) Du skal have arbejdet over 30t/ugtl de seneste 6 måneder for at tegne lønsikring Du skal bo i Danmark for at tilkøbe lønsikring Hvor meget kan jeg forsikre mig for? Arbejdsløshedsdagpenge plus udbetaling fra lønsikring må max udgøre 80 % af din løn. Ydelsen fra lønsikring kan være mellem 2.000,00 og 30.000,00 afhængig af, hvad du vælger Eksempel på max. ydelse ved en bruttoløn på kr. 40.000: 80 % af bruttoløn på kr. 40.000 kr. 32.000 minus dagpenge 2015 kr. 17.918 kr. 14.082 Maksimalt kr. 14.000 Hvor meget skal jeg betale i præmie? Din præmie afhænger af dit valg af: venteperiode (se nedenunder) udbetalingsperiode (se nedenunder) Præmien opkræves hvert kvartal. Hvad betyder Venteperiode? Du kan vælge mellem en venteperiode på enten 30, 60 eller 90 dage efter første dagpengedag, hvorefter du vil få første udbetaling fra lønsikring. Hvor længe kan jeg få udbetalt ydelse? Max 6 – 9 måneder...

Hvad betyder det at stå til rådighed for arbejdsmarkedet?

Stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at du kan få udbetalt dagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at du aktivt skal søge job og være klar til at starte på nyt arbejde. Stå til rådighed gør du, hvis: Du har tilmeldt dig jobcentret. Du vedligeholder dit CV. Du deltager i de samtaler og møder, som a-kassen og jobcentret indkalder til Du er aktiv jobsøgende. Du søger ledige job hver uge. Du kan starte i nyt arbejde med en dags varsel Du følge den plan, du har i samarbejde med a-kassen har lavet. Du accepterer arbejde og/ eller aktivering, der tilbydes. Du skal have en fornuftig grund til at sige nej til arbejde eller aktivering, da det ellers kan få konsekvenser for dine dagpenge i en periode. Du bør altid kontakte din a-kasse, inden du afviser arbejde eller aktivering. Kan jeg få karantæne, og hvad betyder det? Hvis du får karantæne fra a-kassen, vil du ikke få udbetalt dagpenge i en periode. Der kan være forskellige grunde til at man får karantæne. Du kan få karantæne hvis: Du opsiger dit job uden gyldig grund. Du bliver opsagt af arbejdspladsen, og du selv er skyld i det. Du ikke følger den plan, du har lavet sammen med a-kassen. F.eks. aldrig møder op til samtaler. Du ikke skønnes at stå til rådighed, f.eks. afviser jobtilbud eller aktiveringstilbud. Du bevidst modtager ydelser fra a-kassen, du ikke er berettiget...

Fuldtidsforsikring eller deltidsforsikring

Du kan blive forsikret på 2 forskellige måder enten en A-kasse fuldtidsforsikring eller en A-kasse deltidsforsikring. Forskellen er hvor mange timer du arbejder hver uge, kontingentet og hvor mange penge du vil kunne få udbetalt i dagpenge. Du kan vælge, at være deltidsforsikret i a-kasse, hvis du arbejder max 30 timer om ugen. Det har en række konsekvenser: Dit medlemsbidrag til a-kasse er lavere. Dine dagpenge kan højst udgøre 2/3 af højeste dagpenge. Det kan også have indflydelse på efterlønnen. Hvis du begynder at arbejde fast over 30 timer om ugen, skal du fuldtidsforsikres. Du skal selv informere a-kassen. Hvorimod hvis du er fuldtidsforsikret og får deltidsarbejde, bestemmer du selv om du vil fortsætte med fuldtidsforsikring, eller vil deltidsforsikres. a-kasse fuldtidsforsikring: a-kasse fuldtidsforsikring. Arbejder du 37 timer, eller derover er det en god ide at få en a-kasse fuldtidsforsikring. En a-kasse fuldtidsforsikring gør at du vil være berettiget til at få dagpenge, hvis du skulle gå hen og blive arbejdsløs. En a-kasse fuldtidsforsikring er klart den forsikring de fleste har, men hvis du er usikker på hvilken forsikring du skal have, kan du ringe til din a-kasse og få hjælp. Men for at få en a-kasse fuldtidsforsikring skal du være i arbejde og have været medlem af en a-kasse i mindst 12 måneder. Hvis du skulle gå hen og blive arbejdsløs vil a-kasse forsikringen give dig 752 kr. om dagen. En a-kasse fuldtidsforsikring koster min. 8.556 kr. om året inkl. bidrag til efterlønsordningen. Nogle a-kasser tager også et administrationsgebyr som er alt fra 695 kr. til 1820 kr. pr. år. Hvis du er i tvivl om hvilken a-kasse du...

Dagpenge og barselsorlov

Er du medlem af en A-kasse, er arbejdsløs, modtager arbejdsløshedsdagpenge og skal til at på barselorlov har du mulighed for at anmode om barseldagpenge. Fordi din indtægt bortfalder i forbindelse med adoption, graviditet og adoption er der mulighed for kompensation med barseldagpenge. Det er kommunen der afgøre om du har ret til barseldagpenge, derfor er det kommunen du skal tage kontakt til. De vil vejlede dig og være behjælpelige med hvert et spørgsmål. På de fleste kommuners hjemmesider er der mulighed for at hente ansøgningsblanketterne elektronisk og udfylde dem. Det er også muligt at udfylde dem direkte på nettet. Der skal ansøges om barseldagpenge senest 8 uger efter fødslen. Er du i arbejde har du højst sandsynligt ret til løn under noget af din barsel, det kommer dog an på hvilken aftale der ligger i firmaet eller hvilken overenskomst din arbejdsplads hører ind under. Er du i tvivl tag da kontakt til din arbejdsplads eller A-kasse. Kommunen afgør Hvis din arbejdsgiver kun betaler noget af din barsel, er det nødvendigt at anmode om barseldagpenge. Det er ikke muligt at få både fuld løn under barsel og barseldagpenge, og det er som skrevet før kommunen der bestemmer om du er berettiget eller ej. Nogle gange betaler din arbejdsgiver ikke din barselorlov, og her er det vigtigt at du har været på arbejdsmarkedet i mindst 13 uger inden du går på orlov ellers er du ikke berettiget til barseldagpenge. Er du ikke i arbejde og ikke medlem af en A-kasse har du derfor ikke modtaget arbejdsløshedsdagpenge, så derfor er du heller ikke berettiget til at modtage barseldagpenge. Som selvstændig erhvervsdrivende er...

a-kasse udland

a-kasse udland.  Når du er i en a-kasse og berettiget til at få dagpenge kan du på visse betingelser tage dine dagpenge med til andre EØS lande såsom: Slovakiet, Cypern, Grækenland, Rumænien, Storbritannien, Irland, Estland, Holland, Letland, Island, Belgien, Frankrig, Litauen, Portugal, Sverige, Liechtenstein, Østrig, Tjekkiet, Norge, Spanien, Bulgarien, Ungarn, Polen, Italien, Luxembourg, Finland, Malta, Slovenien og Tyskland. a-kasse udland. Udover at det er begrænset antal lande du kan rejse til, er det også et krav at du er aktiv jobsøgende i det land du ønsker at rejse til og at du kan opfylde 4-ugers reglen som betyder at du har været tilmeldt dit eget lokale jobcenter og har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i over 4 uger. a-kasse udland – for at ansøge om at få dagpenge med til udlandet skal du udfylde en attest E 303, som tidligst må udfyldes fire uger før afrejsen. Hvis du tidligere har fået dagpenge med til udlandet på en attest E 303, skal du have arbejdet mindst 296 timer indenfor tre måneder, før du kan benytte dig af ordningen endnu en gang. Det er i øvrigt vigtigt, at du er opmærksom på, at du skal melde dig ud af din danske a-kasse, hvis du får arbejde i udlandet. Derefter skal du betale arbejdsløshedsforsikring i det land, hvor du opholder dig. Vær opmærksom på, at arbejdsløshedsforsikring er obligatorisk i langt de fleste EØS-lande, hvor den opkræves over skatten. Det er dit eget ansvar at kontrollere, at der bliver indbetalt arbejdsløshedsforsikring – tjek dine lønsedler for at være sikker. Før du vender tilbage til Danmark igen, er det vigtigt, at arbejdsløshedskassen i det...

a-kasse kontingent

a-kassekontingent.Det er meget vigtigt at undersøge markedet grundigt, inden man finder ud af, hvilken a-kasse man skal vælge. For det første er der stor forskel på kontingentet, men også på servicen en a-kasse tilbyder. Vælg billigste a-kasse, hvis servicen er i orden. a-kasse kontingent a-kasse kontingent. Lige meget hvilken a-kasse du vælger, og hvor meget du betaler i kontingent, er det den samme dagpengesats, du får udbetalt. Dagpengesatserne er nemlig bestemt af staten og derfor kan alle a-kasser kun udbetale den samme takst. Så du skal ikke tro at fordi du betaler mere i kontingent end naboen, så er du bedre stillet, hvis du går hen og bliver arbejdsløs. Hvis du ikke skal være med i en faglig a-kasse, kan du lige så godt vælge billigste a-kasse. Det er en jungle at finde ud af, hvad de forskellige A-kasse tilbyder, og hvad du får for kontingentet, og især fordi der er så mange tilbud. Derfor er der virkelig god grund til at undersøge markedet inden man vælger a-kasse. Først skal du starte med at finde ud af, hvad du skal betale i kontingent ved de forskellige a-kasser og så derefter hvad du får for kontingentet. Når du så har fundet ud af det, skal du gøre op med dig selv hvad du har brug for. Skal det være en a-kasse som skal kunne hjælpe dig videre med din karriere, kurser og efteruddannelse og være der meget for dig, hvis du skulle gå hen og miste dit job. Der er nemlig stor forskel på hvad de forskellige a-kasse tilbyder, nogen steder har de også skåret ned på alle disse services...